Mand: Vu Ngoc Câm, 1928, 72 år

Kone: Tran Thi Phu, 1944, 56 år

Datter: Vu Thu Thany, 1969, 31 år

- Hendes mand: Man Van Hoa, 1961, 39 år

- Deres datter: Mai Guynh Anh, 1999

- Deres Søn: Mai Tuc Binh, 1992

Datter: Vu Thin Huong, 1972 (Bor i Tjekkiet)

Søn: Vu Ngoc Hai, 1973

- Hans kone: Chu Thonh Huyen

- Deres søn: Vu Quang Anh, 1995

- Deres søn: Vu Hoang Anh, 2000

Familien flyttede her til Hanoi og huset i 1972

Manden (Câm): Vi flyttede fra Sydvietnam som del af politisk aftale i 1954.

Câm: Jeg har arbejde som kasserer i kulturministeriet.

Før det kæmpede jeg i krigen mod franskmændene. Under krigen mod USA var jeg med til at sende forsyninger sydpå. Jeg mistede to brødre og to søstre under krigen mod USA (ud af en flok på 10). Jeg gik på pension fra ministeriet, da jeg var 63 og arbejder nu i min forretning med nødstrømsanlæg, som er fra 1973.

Jeg får 400.000 dong/måneden i pension og forretningen giver ca. 1.000.000.

Phu: Jeg arbejder også i forretningen, og andre i familien hjælper til.

Vi mødte hinanden i hendes område, 15 km væk, hvor mange tog hen pga. bombardementerne i 1968. Jeg arbejdede med at lave tøj for kommunisterne.

Jeg mistede to yngre brødre under krigen mod USA (ud af en flok på 8). JJeg var leder af en del af ungdomspartiet.

Vores forældre var risbønder, i Phus familie var også nogle textilarbejdere.

Børn skal have en god uddannelse for at være gode for samfundet.

Sønnen fandt sin kone via nogle bekendte.

Det vigtigste krav til svigerbørn er, at de passer partneren. De bruger ikke "fortuneteller" som mange gør for at finde ud af om partneren er rigtig.. 

Nordvietnamesiske kvinder er mere formelle, end sydvietnamesiske.   

Den gifte datter bor hos mandens familie, 3 km værk. Hendes mand er lastbil chauffør og kører til Sydvietnam.

Vi har et godt forhold til vores naboer og vi bekymrer os ikke om forventninger til hvordan man skal opføre sig.

Vi står normalt op ved 5-6 tiden og gør morgen øvelser som de fleste vietnamesere (f.eks. løb, badminton, taj chi)

Vi kan godt lide at se vietnamesiske film i TV.

USA og vesten

Câm: Jeg er glad for at kontakten til USA nu er ved at blive normaliseret.

Phu: Jeg hadede før USA og Frankrig fordi de tog vores frihed, men nu er det ok, og jeg er glad for freden.

Datteren siger, at hun er glad for åbningerne mellem Vietnam og USA/Europa.

Om Danmark ved vi kun, at de støtter Vietnam meget.

Vesten er dyr og lovene strammere.

Om 10 år er den vietnamesiske økonomi meget bedre. Kommunismen er fair.

Vi ser sig selv som buddhister.

Phu: Jeg beder hver morgen Buddha og for familiens lykke og sætter røgelse.

Vi går i pagode en gang om året.

Buddha er overalt.

Câm: Jeg tror, at gode gerninger bringer godt.

Sønnen går sjældent i pagode.

Vores tro har ikke ændret sig siden de var unge.

Vi beder ikke, hvis der er problemer.

Vi ved ikke hvor de døde er, men de er et sted, men vi tror ikke på genfødsel, men vi beder for at de døde skal være glade.

Vi har også et alter for jordånden.

Vi tror kun der er én jordånd til hele verden.

Jordånden tager vare på jorden. Buddha for himlen.

Vi tror på skæbnen, men man kan godt selv påvirke den.

Câm: Jeg synes, at det vigtigste i livet er frihed, både egen og andres.

Phu: Jeg synes familien og at hjælpe andre er det vigtigste.