Kåres SprogSkat
Jeg synes, at det er interessant - nærmest gribende - hvordan historien har formet nutiden. Ofte er der fragmenter fra historien, der stadig trives, til trods for at den oprindelige begrundelse ikke længere er aktuel. I sproget er der f.eks. vendinger og betegnelser, der har overlevet tidernes skiften og som har deres helt egen lille historie. Det giver mig følelsen af at verden er en stor skattekiste med juveler (og enkelte rådne æbler), når jeg oplever hvordan sproget fortæller historier. Det er for mig ganske beskrivende, når man nogle gange bruger ordet "sprogperler" om særlige vendinger.
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi øver os i at værdsætte den verden vi er en del af, det være sig, natur, kultur, sprog osv., da jeg tror, at det gør os gladere og får os til at tage bedre vare på de værdier, der er omkring os.
I det perspektiv kan det virke bagatelagtigt hvorfor der lige er 31 dage i august, når der logisk burde være 30, og det mener jeg faktisk også at det er. Men jeg mener, at det ofte er ved forståelsen af detaljerne, at vi lærer at forstå storheden omkring os, for når detaljer viser sig større og dybere end de umiddelbart tager sig ud, så kan man være heldig at få en oplevelse af, at sådan er det måske også med andre ting, og hvis det er tilfældet, så er verden meget større end den lige synes...og det er den stor følelse, som jeg mener er meget værd.
...og så synes jeg desuden bare, at ordspil er sjove.
Hvis du kender et ord, et begreb eller en vending, som ville passe til listen
må du meget gerne sende det til kaare@albrechtsen.net.
Det kan også være, at nogle af forklaringerne ikke er helt korrekte. Hvis du
kan se, at dette er tilfældet, må du også gerne sende en e-mail.
| Kategori | Ord / vending | Historien bag | Kilde |
| Ord: | Et "Bornholmerur" | I 1744 strandede et skib ud for Bornholm, med bl.a. 5 "bornholmerure" i lasten. To brødre, der var rokkedrejere besluttede at kopiere urene, hvilket blev begyndelsen til en mangeårig bornholmsk urproduktion. | Urmuseet i Den Gamle By i Århus. |
| At "boykotte" | Fra engelsk boycott, egl. efter navnet på den eng. godsforvalter Charles Boycott, for hvem irerne 1880 nægtede at arbejde. | Nudansk Ordbog, 11. udgave 1982. | |
| Et "dørslag" (en sigte) | Afledt af tysk "durchschlag" som direkte overslat betyder igennem-slag. | Nudansk Ordbog, 11. udgave 1982. | |
| Et "handicap" | Dannet af "hand in the cap" hånd i huen (navn på et spil) i væddeløb o.l.: udligning gennem at stille de stærkere ugunstigt i forhold til de svagere. | Nudansk Ordbog, 11. udgave 1982. | |
| Kalender: | Hvorfor er der 31 dage i både juli og august? | I år 46 fvt. bestemte Julius Cæsar, at romerriget skulle gå fra "Den gammelromerske kalender" til den "Julianske kalender". Der skete forskellige ændringer ved den lejlighed, bl.a. fik Julius Cæsar opkaldt en måned efter sig, juli. Julius Cæsar blev efterfulgt af Kejser Augustus, der også fik opkaldt en måned efter sig, august. Augustus var dog ikke tilfreds med at der skulle være flere dage i juli end i august, så kalenderen blev justeret, så der er 31 dage i begge måneder. Denne ændring bestod også efter at kalenderen i 1582 blev justeret igen og herefter kaldt den Gregorianske kalender, efter Pave Gregorius, som vi bruger i dag. | .. |
| Vendinger: | "med rund hånd"? | Før i tiden blev mad (f.eks. med) købt i mål, der ofte blev strøget af med hånden. Hvis der blev givet "med rund hånd", var hånden let hulet om man fik ekstra. | . |
| "at falde i staver" | Staver blev før i tiden bl.a. brugt til at lave tønder af. Hvis tønden tørrede ind risikerede man, at staverne faldt ind mod hinanden, og tønden derved "faldt i staver". | Danske Talemåder ved Allan Rødder, Gad 1998. | |
| "at komme i kridthuset" (at have en høj stjerne hos en) | Før i tiden havde et penalhus ofte kun to rum, hvor af det ene var til kridt. I det andet kunne man så f.eks. have en genstand man var glad for, evt. noget man havde fået af en man holdt af. | . | |
| "at maje sig ud" | Ordet maj betød oprindeligt "nyudsprunget løv" og har givet navn til måneden maj. Begrebet at maje ud var oprindeligt ved at man pyntede kirken med frisk grønt løv. | Nudansk Ordbog, 11. udgave 1982. | |
| "det skal man ikke kimse af" | Kimse er en afvisende bevægelse. Oprindeligt f.eks. "han kimsede med nakken" eller "han kimsede med næsen". | Ordbog over det danske sprog | |
| Ordsprog: | "Man skal ikke stikke op for bollemælk" (Nutidig betydning: Ikke så let lade sig slå ud eller ikke finde sig i hvad som helst.) | Før i tiden på landet blev der kaldt folk ind til høstarbejdet, og lønnen kunne bl.a. være et måltid mad. Noget af det hårdeste var at stikke halmen op på høloftet. Det var en tjans man skulle have en god løn for, så en gang bollemælk (kogt mælk med boller i), var ikke tilstrækkeligt. | . |
| "Man skal ikke sætte alt på ét bræt". | Oprindelig har der været tale om et bræt, hvor penge blev lagt til eftertælling ved udbetalinger. | Danske Talemåder ved Allan Rødder, Gad 1998. | |
| "Man skal ikke stikke nogen blår i øjnene" | Blår er affaldsproduktet, når man skætter (fjerner de træagtige dele af stænglerne) og hegler (kæmmer med hegle, der er et bræt med jerntænder) hør eller hamp. | Nudansk Ordbog, 11. udgave 1982. |