Rejseberetninger
...oplevelser, der lærte mig noget...
Du vælge at høre nærmere om nedenstående historier.
Halvfilosofisk rejsebrev om Chile, Bolivia, Peru og Brasilien.
Viise ord fra en nationalpark i Argentina
I Bolivia ligger der en by ved Titicaca søen, der hedder Copacabana (det samme navn som en berømt strand i Rio de Janeiro, men de to har ikke noget med hinanden at gøre). Copacabana i Bolivia er kendt for deres helgen: Jomfruen af Copacabana.
Jomfruen af Copacabana kan efter sigende opfylde ønsker; og det med sådan en sandsynlighed, at folk kommer langvejs fra for at forsøge sig. Ønskerne kan man bede om på forskellige måder. En af måderne foregår i et kapel under byens kirke (se nedenstående fotos).
Der kan man (som så mange andre steder) tænde vokslys og bede. Det der gør stedet specielt er, at stearinen, der løber ud på bordene bruges. Vha. den varme stearin tegner man sine ønsker på væggen.
Jeg spurgte en ældre mand hvad hans tre tegninger forestillede. Han svarede, langsomt men overbevidst, det var tydeligvis noget han havde tænkt over: '"Det er et hus...det er en bil...og det er en kone".
En boliviansk kvinde (med den typiske bowlerhat) ser fra Copacabana udover bjergene og Titicacasøen.
Byens kirke
Kapellet under kirken, hvor den specielle bøn foregår.
Til byen Copacabana i Bolivia, der ligger ud til verdens højest beliggende navigerbare sø, Titicaca søen, kommer mange for at ønske. På et smukt sted udenfor byen op ad et bjerg kan man bygge sig et lille hus af sten el. lign., hvis man gør det, vil man få sit boligønske opfyldt.
Jeg satte en sten med fire kapsler under, da jeg havde en drøm om at komme til at bo i en skurvogn. Da jeg kom hjem til Danmark boede jeg et år i en campingvogn, så måske er der noget om snakken.
Små parceller med folks ønskeboliger, ofte med blomster m.v.
Denne familie var kommet fra Argentina for at ønske for et nyt hus. De velsignede det med en sjat øl.
Viise ord fra en nationalpark i Argentina
Teksten fra skiltet lyder:
"Der findes ikke sand udvikling uden kvalitet i livet
og der findes ikke kvalitet i livet uden respekt for miljøet."
Byen Nazca i Peru er mest kendt for de såkaldte Nazca linier, der er kæmpestore tegninger i ørkenen. Nazca linierne er udført af Paracas- og Nazca kulturen i tiden fra ca. 300 f.v.t. til ca. 800 e.v.t., og i mindre grad af warikulturen, der undertvang sig nazcakulturen ca. 700-900.
Men turistguiderne i Nazca har endnu en attraktion at byde på, som nok kan få mange til at ryste på hovedet. Omkring byen har levet mange kulturer, der naturligvis også har haft gravpladser. En af dem fik en sørgelig skæbne. Først blev den fundet og et hold arkæologer rykkede ind. Men om natten og efterfølgende kom folk, der håbede at finde guld i gravene, så gravpladsen blevet voldsomt ødelagt og mumificerede lig ødelagt. Arkæologerne rykkede ud igen og stedet sandede til, da der ikke længere var nogen, der troede, at der var noget at hente. Men for at have en turistattraktion tager de lokale guider med jævne mellemrum ud til gravpladsen og finder nogle mumificerede lig, som de stiller op, så turisterne kan se dem.
Nazca linier, Peru.
Skeletter på gammel gravplads ved Nazca, Peru.
Skelet på gravplads ved Nazca, Peru.
Kranie på gravplads ved Nazca, Peru.
I Honduras findes en del naturparker. De er ikke så besøgte og tjekkede som i f.eks. nabolandet Costa Rica. En af parkerne er "Refugio de vida silvestre" (Refugium for "wild life"). Det er en smukt jungle område.
Men der er også andet end jungle i parken. Der er nemlig mange kokospalmer i dele af parken, hvilket danner basis for en større industri som kontrolleres af et større amerikansk frugtfirma. Arbejderne er lokale som bor i parken. Arbejdet er hårdt og manuelt og de lokale er ikke glade for det. Men de kan ikke sige deres job op, for så bliver de smidt ud af parken, hvor de så hverken vil have job eller bolig. Slaveri eller ej, det ligner i hvert fald, men det er basis for, at vi her i vesten kan få billige kokosnødder.
.
Der er skilte i parken, der fortæller at man skal passe på ikke at få kokosnødder i hovedet (se billedet på skiltet til venstre). Nedfaldne kokosnødder er faktisk en af de hyppigste dødsårsager i området.
Når man er på vej ind i parken, mødes man venligt af de lokale.
Arbejdet er manuelt, bl.a. med at slå nødderne ned over spidser, så den grønne yderskal flækkes af, så den brune skal, som vi kender kommer frem.