Invent

Lad os nu løfte blikket


Danmark har formandsskabet for EU. Formandsskab for et Europa med udfordringer, der berører os alle om vi kan lide det eller ej. Det er en stor opgave for Danmark, som kunne fortjene meget større opmærksomhed. Vi kan i Danmark have en tendens til at tænke lidt for meget på os selv og på hvad vi selv får her og nu, mens vi glemmer helheden. Når vi taler om Europa, er der store fordele at hente, både for Danmark og for de øvrige lande. Men fordelene kommer netop, hvis vi tør tænke langsigtet og ikke kun på os selv her og nu. Så lad os løfte blikket. Lad os støtte at regeringen bruger kræfter på at gøre en forskel i EU. EU aftaler på energiområdet vil gavne både miljø, klima og danske eksportmuligheder. En stabil økonomi i EU med langsigtede løsninger fremmer tryghed og skaber arbejdspladser. Et velfungerende EU giver Europa en god position ift. USA og Kina. Euroen er i krise, fordi nogle lande har opført sig uansvarligt. Men EU er stadig en væsentlig del af løsningen på både kortsigtede og langsigtede udfordringer, også for Danmark.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt mig!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

  • speech_white Tlf. 24 63 88 68
  • mail_white kaare@albrechtsen.net
  • skype_white kaare-albrechtsen
Scroll to top