Invent

Elbiler – en afgørende del af løsningen


Jeg har fået nyt job, som sekretariatschef for det nye elbilsekretariat under Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Opgaven er at gøre Hovedstaden til førende elbilregion i Europa. Det er en opgave, som jeg er meget glad for at kunne engagere mig i, da jeg ser den som særdeles væsentlig og perspektivrig, både ift. miljø, klima, økonomi og livskvalitet i byerne.

Elbiler vil formodentlig blive helt afgørende for at få gjort trafikken bæredygtig. Foreløbig har det været småt med fremskridt på trafikområdet. Elbiler kører som almindelige biler, bare stille og forureningsfri. Ingen udstødning og hvis strømmen produceres på fx vindmøller heller ingen anden forurening. Det er super smart. Endda kan de oplades med strøm derhjemme og mange andre steder. OK, der er stadig nogle begrænsninger ift. rækkevidde, da der ikke er hurtig-lade-stationer alle steder endnu, men det kommer hurtigt. Allerede nu er der mange biler, der kan udskiftes med elbiler uden at det giver problemer, men tvært i mod fordele. I elbilsekretariatet, skal vi hjælpe kommuner, virksomheder og private med at finde ud af hvornår, det giver mening at skifte. Jo, flere der skifter, jo hurtigere kommer snebolden til at rulle. Og det er naturligvis ikke let at få folk til at tænke på nye løsninger, når vi nu har vænnet os til benzin-biler, men jeg er sikker på, at det kommer.

Jeg tror, at vi i fremtiden kommer til at tænke tilbage med undren på dengang vi havde benzin-biler kørende osende og larmende rundt i byerne. Nogen spørger til om der ikke også er andre miljøvenlige transport-teknologier. Jeg kan sagtens forestille mig, at andre teknologier, som brint og biogas også kan få en positiv rolle ift. at gøre trafikken bæredygtig og fremtiden kan sagtens blive et mix af teknologier, men til persontransport på en ren og bæredygtig måde, der ser jeg primært elbilen som nøglen.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kontakt mig!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

  • speech_white Tlf. 24 63 88 68
  • mail_white kaare@albrechtsen.net
  • skype_white kaare-albrechtsen
Scroll to top