Invent

Trafiksikkerhed


Der skal flere ressourcer til at sikre bedre trafiksikkerhed

Hvert år bliver der i Danmark dræbt mere end en person om dagen i trafikken. Det forårsager store menneskelige lidelser og store udgifter for samfundet (både direkte udgifter, tabt skattegrundlag, spildte skoleforløb osv.). Antallet af dræbte og lemlæstede i trafikken er så stort, at det bør betragtes som en af de største udfordringer i vor tid. Det er desuden et oplagt sted hvor det er meget bedre at forebygge end at helbrede. Samtlige danske trafikulykker (med døde eller alvorligt kvæstede) skal derfor undersøges og det skal vurderes hvad der kan gøres for at undgå gentagelser. Hvis noget kan gøres til en for samfundet bare nogenlunde overkommelig pris skal dette ske. Vi kan ikke i et moderne samfund leve med, at folk gang på gang dør eller skades af det samme uden at der skrides ind. Fotofælder er i denne sammenhæng et stort fremskridt for trafiksikkerheden.

Kontakt mig!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

  • speech_white Tlf. 24 63 88 68
  • mail_white kaare@albrechtsen.net
  • skype_white kaare-albrechtsen
Scroll to top