Landbrug

Landbrugsstøtten og toldmurene skal fjernes. Negative menneskelige konsekvenser skal løses gennem overgangsordninger
Landbrug og produktion af fødevarer er vitalt for samfundet. Desværre har beslutningsangst hos politikere medført, at vi i dag har et landbrug, der er på bistandshjælp og hvor kortsigtede støtteregler og toldmure har forhindret en rimelig udvikling af landbruget og fremmet miljøskadelige produktionsformer. Desuden har toldreglerne forhindret at bl.a. afrikanske lande på fornuftig vis har kunnet komme ind på EUs markeder, med naturlig opbygning af samfundet til følge.




