Invent

Flygtninge og indvandrere



Danmark bør tilstræbe at der kommer velfungerende og fælles EU-regler for modtagelse af flygtninge og indvandrere, og Danmark bør tilslutte sig disse regler. Indtil videre bør Danmark dog fastholde en stram indvandringspolitik, da det vil medføre stor utryghed og bremse integrationen at løsne disse for meget

Flygtninge- og indvandrereområdet er kompliceret og et emne, der kan medføre store spændinger. Danmark skal naturligvis overholde internationale regler. Hvis små lande bryder den slags regler giver de blot de store lande undskyldninger for at gøre det samme og det er ikke i Danmarks interesse. Da flygtninge- og indvandrere kan forårsage stor utryghed i befolkningen, er det nødvendigt at tilstrømningen ikke er større end at de på fornuftig vis kan indgå i samfundet. Da dette har været vanskeligt, er der god grund til indtil videre at fastholde restriktive regler for indvandring. Hvis der skal findes en langtidsholdbar løsning bør der dog være fælles EU-regler, som også Danmark tilslutter sig. Hvis de enkelte lande har egne regler vil mennesker blot blive skubbet rundt mellem landene, og det er ikke til gavn for nogen.

Fokus bør lægges på de mange positive integrationshistorier. Der er mange resurser gemt blandt flygtninge og indvandrere som ikke kommer ud, hvilket er uheldigt for både det danske samfund og de involverede flygtninge og indvandre.

Kontakt mig!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

  • speech_white Tlf. 24 63 88 68
  • mail_white kaare@albrechtsen.net
  • skype_white kaare-albrechtsen