Invent

Blog


Kulturstøtte er populær

Kulturstøtte er populær i alle samfundets lag og 67 % ønsker at støtten fastholdes eller øges. Det er godt nyt. Kunst og kultur er vigtige for et rigt liv og et smukt og godt samfund. Kunst og kultur skal bredt ud så den bliver mangfoldig og så der er både til bredden og til det specielle.

Læs mere


Økonomien skal gøres mere stabil

S og SF siger, at de vil sikre at pengene er i kassen, før de bruges. Det er dejligt at høre og lyder som noget radikale hele tiden har sagt. De kan så endda gå hen og være så heldige at tilbagetrækningsreformen gennemføres, hvilket vil hjælpe betydeligt. Danmark er derfor på vej mod en ny regering med en ansvarlig økonomi. Økonomisk stabilitet bør være et væsentligt fokus i de kommende år. Det indebærer også at der skal mere styr på det finansielle system. I mange år blev bankerne sat mere og mere fri. De tjente styrtende med penge, men da det gik galt måtte samfundet ind med den ene bankpakke efter den anden. Hvis økonomien skal være stabil i fremtiden, er det væsentligt at holde tæt øje med banksystemet. Det er ikke nok at have styr på de offentlige finanser. Bankerne skal igen gøres til en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet. Det kan bl.a. betyde, at bankerne skal indbetale større beløb i sikkerhed, der svarer til de risici, de udsætter sig selv og dermed samfundet for.

Læs mere


Gensyn med det samarbejdende folkestyre?

Blokpolitiken ser ud til at være død. Blå blok er faldet fra hinanden. Det er en sejr for Danmark. Blokpolitikken har været en ulykke for Danmark, hvor et lille flertal har domineret på bekostning af en stor del af befolkningen. Et godt demokrati bygger på samarbejde. Det har vi desværre ikke set meget til i mange år. Men nu hvor blå blok er ved at falde sammen, så er der håb, for at Pia Kjærsgaard ikke efter et valg vil sidde på flæsket. Det kræver dog fortsat et godt valg til flertallet bag Helle Thorning.

Læs mere


Uden bæredygtighed går det ikke

Nu hvor der er trykket på den berømte valgknap, vil jeg gøre  hvad jeg kan for at få bæredygtighed på dagsordenen. Der er ingen holdbare alternativer til bæredygtighed. Der er ingen planet B.

 Bæredygtigheden skal være både miljømæssig, økonomisk og social. For tiden står det dårligt til på alle tre områder. Især den miljømæssige bæredygtighed får ikke nok opmærksomehed. Det er ærgerligt, for netop der er muligheden størst for at Danmark kan gøre en forskel.

Investeringer i klima og miljø, både mht. projekter, uddannelse og teknologi, skaber basis for både et bedre miljø i Danmark og for at vi har noget at leve af i fremtiden. Det er derfor afgørende at der kommer flere investeringer og ikke færre som regeringen lægger op til i sit finanslovsudspil.

Læs mere


Betalingsring kan blive en succes

Betalingsring er en succes i Stockholm og kan også blive det i København. Det er nødvendigt at flytte flere fra privatbiler til bedre offentlig transport, både for miljø og for livet i byerne. En automatisk betalingsring, hvor pengene går direkte til offentlig transport kan blive et godt skridt på vejen. Den løser dog ikke alt og der skal fortsat tænkes over, hvordan trafikken håndteres både inden for og uden for ringen.

Læs mere


Miljø og klima skal indtænkes i økonomiske beslutninger

Miljø og klima skal tænkes langt mere ind i beslutninger. Udfordringerne forsvinder ikke bare fordi mange lukker øjnene. Mette Wier fra klimakommisionen skriver, at politikerne forsømmer klima og miljø. Hvor er det sandt. Økonomien får stor opmærksomhed, men økonomi og miljø hænger sammen, det bør hverken politikere eller vælgere glemme. http://ing.dk/artikel/121227-politikerne-tier-klima-og-miljoespoergsmaal-ihjel

Læs mere

Kontakt mig!

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

  • speech_white Tlf. 41 26 93 44
  • mail_white kaare@albrechtsen.net
  • skype_white kaare-albrechtsen
Scroll to top